Viera Collaro

Viera Collaro (f. 1946) er en slovakisk-græsk-amerikansk-dansk billedkunstner, uddannet i USA og på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København.

Collaro er en pioner i dansk kunst, kendt for sit arbejde med lyset som materiale – et felt, hun udforskede længe før det blev udbredt i samtidskunsten. Hun undersøger lysets og farvernes indbyrdes relationer og deres evne til at påvirke vores sanser og følelser.

I hendes kunst forenes det sanselige og det spirituelle. Værkerne kan opleves som visuelle meditationer – billeder på energi, bevidsthed og nærvær – ofte med inspiration fra buddhistisk tænkning og begreber som fred og kærlighed.

Hun arbejder på tværs af medier som maleri, skulptur, tegning, fotografi og collage, og hendes udtryk balancerer mellem det minimalistiske og det poetisk komplekse.

I forlængelse af Collaros arbejde med lys og farver udspringer en interesse for naturen, det byggede miljø og den fine balance mellem dem.

Viera Collaro har bidraget væsentligt til dansk kunst med udstillinger på flere af landets førende museer og en række offentlige udsmykninger, blandt andet på Danmarks Tekniske Universitet, Kulturhuset i Randers, Landbohøjskolen, Københavns Universitet Amager og KB Hallen.

Hun modtog Eckersberg Medaljen i 2002, Statens Kunstfonds hædersydelse i 2006, Thorvaldsen Medaljen i 2015 og Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat i 2021. Collaro bor og arbejder i København.

Viera Collaro var medlem af kunstnergruppen Ny Abstraktion i perioden 1979–1989, er medlem af Kunstnersamfundet og er medlem af kunstnersammenslutningen Grønningen.

Tekst af: Kurator og tekstforfatter Nanna Balslev Strøjer