Billedserie – Danh Vo: All that prevents you from leaving, all that is your enemy

Af
16. juni 2026

Den internationalt anerkendte kunstner Danh Vo omdanner 44Møen til et eksperimentarium, hvor kunsten sætter rammen for møder mellem mennesker.

View fra udstillingen All that prevents you from leaving, all that is your enemy af Danh Vo. Foto: Nick Ash.

Den internationalt anerkendte kunstner Danh Vo omdanner 44Møen til et eksperimentarium, hvor kunsten sætter rammen for møder mellem mennesker.

Af
16. juni 2026
Et frøskelet møder en blomst, knogler bliver til nærende mad. Antikke skåle møder illustrationer fra egyptiske gravkamre. Vægge brydes ned og nye rum og betydninger opstår.
Sommerens store udstilling på 44Møen er af den dansk-vietnamesiske kunstner Danh Vo. I sin praksis vender Vo igen og igen tilbage til, hvordan tanker, genstande og praksisser migrerer rundt i verden. Med udstillingen skaber Danh Vo et totalværk, hvor stedet, arkitektur, design, historie og mad smelter sammen. Samtidig med udstillingen på 44Møen har Vo en stor udstilling på Stedelijk i Amsterdam.
View fra udstillingen <i>All that prevents you from leaving, all that is your enemy</i> af Danh Vo. Foto: Nick Ash.
View fra udstillingen All that prevents you from leaving, all that is your enemy af Danh Vo. Foto: Nick Ash.
Som optakt til udstillingen inviterer 44Møen til et pop-up suppekøkken med phở – Vietnams ikoniske nudelsuppe – lavet efter Danh Vos opskrift og tilberedt af unge fra hans familie og værksted. Suppen, der har rødder i både kinesiske og franske madtraditioner, opstod i det nordlige Vietnam i begyndelsen af det 20. århundrede, hvor knogler og oversete ingredienser blev forvandlet til en aromatisk og nærende bouillon gennem mange timers simren.
På Møn får phở nyt liv og ny betydning – præcis som i Vos kunstneriske praksis, hvor genstande, historier og materialer indgår i nye sammenhænge. Udstillingen bliver et sanseligt totalværk, hvor næring, æstetik og erindring flettes sammen.
Danh Vo er født i Vietnam og opvokset i DK. Udstillingen vil have fokus på hvordan betydning og identitet opstår i migrationer – i bevægelser og udveksling mellem tider og steder. Således også suppen. Det er en del af 44Møens kerne at eksperimentere, at bruge kunsten som et rum for undersøgelser af verden og af vores relationer. Årets program lægger op til, at vi alle sammen bidrager til kunsten fra hvert vores ståsted.
Kilde:
44Møen
Se billeder fra udstillingen herunder: