Det skal du se! Uge 18

Af
29. april 2026

I denne uge kan du opleve et væld af udstillinger med et bredt udsnit af samtidskunstnere fra hele landet. Velkommen til Det skal du se!

Værk af Kaspar Oppen Samuelsen. Foto: V1 Gallery.

I denne uge kan du opleve et væld af udstillinger med et bredt udsnit af samtidskunstnere fra hele landet. Velkommen til Det skal du se!

Af
29. april 2026
Redaktionen anbefaler her en håndfuld aktuelle kunstudstillinger, som åbner i uge 18. Denne uge byder på en række spændende præsentationer – fra personlige fortællinger om minder og tilhørsforhold til undersøgelser af vores fælles samtid. Der bliver lagt op til stærke sanseoplevelser, der på forskellig vis undersøger vores måde at se, huske og være i verden på. Du kan som altid finde flere aktuelle udstillinger i vores art guide.
Efter en øjenoperation opdagede Kaspar Oppen Samuelsen et helt nyt perspektiv på verden. Alting stod lidt skævt og var oversvømmet af pink og magenta. Denne asymmetri er blevet til en konceptuel ramme for udstillingen – Med sit forstærkede syn betragter Samuelsen det ubevidste og farvelægger det i stærke, levende nuancer.
Banaan Al-Nasser: <i>All that remains</i>. Foto: Konsthall C.
Banaan Al-Nasser: All that remains. Foto: Konsthall C.
Laboratorium for Nostalgi
30 apr - 30 aug 2026
Sophienholm Kunsthal
Kgs. Lyngby
Ni samtidskunstnere, med vidt forskellige baggrunde og udtryksformer giver deres bud på hvorfor nostalgien er et helt centralt begreb lige nu.
Elolo Bosoka: Containers
30 apr - 28 jun 2026
SOL
Nexø
Til sin første solopræsentation i Danmark vil ghanesiske Bosoka dække væggene i gallerirummet til med sine emblematiske vægtæppekompositioner, lavet af genbrugte plastik-løg-sække. De minder os om de mange netværk vi som mennesker er del af: de økonomiske, sociale og emotionelle.
Ikram Abdulkadir: <i>Salma Cadeey</i>, 2018. Foto: Moderna Museet Malmö.
Ikram Abdulkadir: Salma Cadeey, 2018. Foto: Moderna Museet Malmö.
Abdulkadirs fotografier kredser om familiære motiver: mennesker, der står hende nær, og hjembyen Malmö. Denne udstilling går i dialog med en sideløbende udstilling af Deborah Turbeville – til fælles har de en følelse af melankoli og tidløshed.
Charlotte Fogh Gallery markerer 20 års engagement i samtidskunsten med denne gruppeudstilling. Her kan du både opleve store kunstnere, som har været med til at forme galleriets profil, og nye stemmer, der peger fremad.