Kunst i Kulturnatten 2026

Fredag 9 okt fyldes København med kultur, musik og kunst, når Kulturnatten lyser byen op. Her er syv kunstoplevelser, du kan gå på opdagelse i.

Kulturnatten 2025. Foto: Mads Holm

Fredag 9 okt fyldes København med kultur, musik og kunst, når Kulturnatten lyser byen op. Her er syv kunstoplevelser, du kan gå på opdagelse i.

6. oktober 2026

Kulturnatten 2026 byder fredag 9 okt på et væld af kunst- og kulturoplevelser. Kulturnatten er Københavns største endagsbegivenhed og en invitation til at gå på opdagelse i byen, finde skjulte perler og opleve nye sider af København.
Blandt Kulturnattens mange arrangementer kan du blandt andet opleve aktuelle udstillinger, performances og musik på byens store kunstinstitutioner. Samtidig åbner mindre kulturplatforme dørene for unge og andre kunstnere, der præsenterer egne værker, fortællinger og kunstneriske perspektiver. Her følger syv anbefalinger fra Kulturnattens program – fra fem af byens store kunstinstitutioner og fra to mindre kulturplatforme.
Fotografisk Center: 30-års jubilæum: Et center for fotografi – DIY cyanotypi
Kig forbi Fotografisk Center og gå på opdagelse i kunsthallens store 30-års jubilæumsudstilling, der samler værker af 12 danske og nordiske kunstnere. På aftenen kan du også prøve kræfter med DIY-cyanotypi og selv skabe fotografiske værker i den karakteristiske blå farve. Udstillingen undersøger fotografiet på tværs af æstetik, performance og virkelige fortællinger og rummer desuden arkivmateriale fra Fotografisk Centers 30-årige historie.
Lokation: Staldgade 16, 1699 København V
Tidspunkt: 18:00 - 23:00
Tilmelding: Tilmeldning er ikke nødvendigt, men der gøres opmærksom på, at der er et begrænset antal pladser i det kreative værksted i løbet af aftenen
Tilgængelighed: Kørestolsadgang
Nikolaj Kunsthal: Jeuru, udstillinger, kunstværksted og tårnture
Oplev den New York-fødte sanger, sangskriver og rapper Jeuru, når han indtager Nikolaj Kunsthal med intime korperformances inspireret af alternativ R&B. Gå også på opdagelse i Maria Wæhrens’ The Answer, Christian Skjødt Hasselstrøms Meridians og værker af Emma Rosenzweig – eller deltag i en kreativ workshop. Som en del af aftenen er der desuden mulighed for at komme med på en ledsaget tur op i Nikolaj Tårn og nyde udsigten over København.
Lokation: Nikolaj Plads 10, 1067 København K
Tidspunkt: 18:00 - 00:00
Tilmelding: Ikke nødvendig
Tilgængelighed: Kørestolsadgang og handicaptoilet
Copenhagen Contemporary: Film under åben himmel
Oplev to af Camille Henrots prisbelønnede film Grosse Fatigue og Saturday under åben himmel på Copenhagen Contemporary. Filmene vises fem gange i løbet af aftenen, og indenfor kan du samtidig opleve Henrots aktuelle udstilling Paper Planes med hovedværket In the Veins. Der vil også være korte talks og mulighed for at folde traner i Kengo Kumas installation Earth | Tree.
Lokation: Copenhagen Contemporary, Refshalevej 173A, 1432 København K
Tidspunkt: 18:00 - 23:00
Tilmelding: Ikke nødvendig
Tilgængelighed: Kørestolsadgang, handicaptoiletter og tydelig skiltning
Den Frie Udstillingsbygning: Et grotesk møde mellem litteratur, samtidskunst og live musik
Oplev udstillingen Nervetråde i Den Frie Udstillingsbygning, hvor litteraturens nervøse stemninger omkring år 1900 møder samtidens billedkunst. I løbet af aftenen kan du opleve liveoptrædener fra Emil F kl. 20 og Ydegirl kl. 22. Personlige mixtapes fra blandt andre Henrik Plenge Jakobsen, Rosa Lund og Rosalinda Mynster danner samtidig lydspor gennem udstillingen, mens Café Pegasus holder åbent til midnat.
Lokation: Den Frie Udstillingsbygning, Oslo Plads 1, 2100 København Ø
Tidspunkt: 18:00 - 00:00
Tilmelding: Ikke nødvendig
Tilgængelighed: Kørestolsadgang, handicaptoiletter, tydelig skiltning og mulighed for personlig assistance

Kunsthal Charlottenborg: En aften, hvor kunst, musik, litteratur, historie og lys mødes
Oplev Kunsthal Charlottenborgs aktuelle udstillinger Levende, Reroute: og Flora Incognita i de historiske rammer på Charlottenborg Slot. Aftenen byder på oplæsninger af billedkunstner og forfatter Amalie Smith, levende vokalklange fra Ung Klang og mulighed for at gå på opdagelse i Kunstakademiets historiske sale. I gården kan du desuden opleve Mads Vegas’ stedspecifikke lysinstallation, der forvandler Charlottenborgs arkitektur.
Lokation: Nyhavn 2, 1051 København K
Tidspunkt: 18:00 - 00:00
Tilmelding: Ikke nødvendig
Tilgængelighed: Kørestolsadgang, handicaptoiletter og tydelig skiltning
Huset for Psykisk Sundhed: Åbent Hus – Huset for Psykisk Sundhed
Besøg Huset for Psykisk Sundhed på Amager og oplev de kulturelle kræfter, der udfolder sig i huset. På aftenen kan du komme med på en rundvisning i foyeren og opleve Jais Nilsens 350 m² store freskomaleri fra 1928, der fortæller om den hellige Elisabeth Thüringens liv og legende. I den smukke Kirkesal optræder patienter, brugere og venner af huset, mens Foreningen Maskine Maskine Amager holder åbent med værksteder, udstillinger og mere.
Lokation: Hans Bogbinders Allé 3, 2300 København S
Tidspunkt: 18:00 - 23:00
Tilmelding: Ikke nødvendig
Tilgængelighed: Ikke oplyst
Turning Tables Danmark: Et styk’ af mit sprog
Kulturlab Kapellet inviterer til en aften, hvor unge fra hele København viser deres kunst frem i udstillingen Et styk’ af mit sprog, skabt med udgangspunkt i de unges egne tekster. Aftenen byder også på en stor koncert med lokale optrædener og musikalske talenter. Rundt omkring i Kapellet kan du hele aftenen opleve fotoudstillinger og visuelle installationer, som de unge både har skabt og er værter for.
Lokation: Kulturlab Kapellet, Kapelvej 4, 2200 København N
Tidspunkt: 18:00 - 23:30
Tilmelding: Ikke nødvendig
Tilgængelighed: Kørestolsadgang, handicaptoiletter og tydelig skiltning

Alle arrangementer til kulturnatten kræver køb af kulturpas til 125 kr. Kulturpasset kan her købes på Kulturnattens og skal derefter fremvises på telefonen, når du tager til Kulturnat. Det digitale Kulturpas er en qr-kode, som ikke kan deles, derfor skal du følges med alle dem du køber til. Hvis du hellere vil have et fysisk Kulturpas kan det købes i alle 7-Eleven butikker i Hovedstadsområdet fra den 28. september.
På Kulturnatten gælder den fri transport med Kulturpasset i tidsrummet kl. 16.00 – 04.00.