Peter Funch

For den danske fotograf Peter Funch er fotografiet ikke passiv dokumentation. Det er en flersporet historie, der kræver en betragters deltagelse for at give fuld mening.

Kunstner

Om
Peter Funch er født 1974 i Nykøbing Falster. Han er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1999. Bor og arbejder i New York, USA.

Primær medier
Fotografi


Peter Funch arbejder med at nuancere og videreudvikle vores forståelse af fotografi. Med en uddannelse som fotojournalist læner han sig op af dokumentarfotografiet, men fornægter det samtidigt. I sit kunstneriske virke viser han os ikke en objektiv sandhed, men i stedet det poetiske mellemrum mellem fiktion og fakta.

Peter Funch har nemlig taget massevis af billeder på udvalgte steder i New York og efterfølgende isoleret udvalgte gentagelser i de forskellige fotos, som han til sidst digitalt har kombineret til ét endeligt værk. De personer, der optræder i Funchs værker, har følgelig alle befundet sig samme sted, men ikke nødvendigvis på samme tidspunkt.